DANSK FOLKEPARTI GLADSAXE

Gladsaxe - den bedste kommune hele livet!
DF's holdning er klar: Gladsaxe Kommunen skal først og fremmest sikre, at kernevelfærden er i top 5 pct på alle områder.
Det betyder, at borgerne i Gladsaxe skal opleve omsorgsfuld børnepasning, en skolegang i særklasse og fremragende ældrepleje før kommunen indlader sig på store dyre projekter.

Stop for håbløse projekter, byggerod og FN-religion.
Der er for meget rod i Gladsaxe Kommune, og vores kommune savner en retning, der kan sikre succes på den lange bane.
Det socialistisk projektmageri resulterer i, at vi spilder mange mange millioner på ting, borgerne aldrig ville have købt, hvis det var frivilligt.
De socialistiske magthavere i Gladsaxe lader administrationen bestemme det meste og FN bestemme resten. Men FN's mål er ikke Gladsaxe mål, og administrationen er i virkeligheden ansat af borgerne.
Mød bestyrelsen

Linda Gade
Formand
Linda Gade har været medlem af DF i 8 år og er i dag formand for Dansk Folkeparti i Gladsaxe og kan kontaktes om medlemsskab. Linda har baggrund i sundhedsvæsnet og har stærke holdninger til ældrepleje. Linda stiller op til kommunalvalget i 2025.

Klaus Kjær
Kasserer
Klaus har været med siden grundlæggelsen af Dansk Folkeparti i Gladsaxe og i flere omgange siddet i byrådet. Han er en dygtig jurist og har stor indsigt i, hvilke regler der gælder, når man skal styre en kommune.

Flemming Albrechtsen
Medlem
Flemming har været medlem af Dansk Folkeparti i over 25 år og siddet i byrådet i Gladsaxe. Flemming har et falkeblik, når det kommer til at spotte og analysere lokalpolitiske sager.

Peder Cabion Hansen
Medlem
Peder er det national konservative fyrtårn i vores bestyrelse og har mange års erfaring med strategisk udvikling af politik. Og så er han opfinder med forstand på innovation.
Peder stiller op til Kommunalvalget 2025

Kristian Tørning
Sekretær
Kristian Tørning har for længst fået sin 10 års nål i DF og stiller op som spidskandidat til kommunalvalget 2025. Kristian har en erhvervs-ph.d. og arbejder med informationsteknologi.
Et nyt kapitel for Gladsaxe
Dansk Folkeparti i Gladsaxe udfordrer fundamentalt den socialistiske status quo i Gladsaxe Kommune. Vi er et konkret alternativ, for vi vil sætte en ny retning for Gladsaxe Kommune.
Dansk Folkeparti i Gladsaxe tilbyder det paradigmeskift, som borgerne i Gladsaxe har brug for. Vi tilbyder en politisk linje, der ikke bare søger at bevare det Gladsaxe, vi kender, men styrke vores kommune i en verden, som i stigende grad er præget af usikkerhed og forandring.
De nuværende magthavere i Gladsaxe prioriterer fx FN's internationale idealer over nationale og lokale interesser. De har i det store hele skrevet kommunens strategi af fra FN-mål og så rettet lidt til. Resultatet er, at de sælger globale FN-mål, som om de var lokale Gladsaxes mål.
En globalistisk FN-strategi er naturligvis ikke det samme som en skræddersyet lokal strategi for Gladsaxe. Og selvfølgelig har Gladsaxes borgere ret til en ægte lokal strategi, der fokuserer fuldt ud på borgerne i Gladsaxe Kommune.


Lad fornuften råde!
Dansk Folkeparti i Gladsaxes politik repræsenterer en tilbagevenden til sund fornuft: en kommune, hvor tryghed, ansvarlighed og danskhed er i højsædet.
Vi kæmper for et dansk Danmark og det indbefatter et dansk Gladsaxe. Vi tror på, at danskerne i Gladsaxe selv er bedst til at bestemme i Gladsaxe.
FN og EU er fjerne teknokratiske organisationer, som ikke skal bestemme ret meget i Gladsaxe Kommune. Vi tror på lokaldemokrati. Vi tror på, at mange fejl kan undgås, hvis man bare spørger borgerne om, hvad de vil have.
Dansk Folkeparti i Gladsaxe går ind for en økonomisk ansvarlig politik, der prioriterer borgernes basale behov først. Hvad skal vi fx med en sporvognsbane, der koster milliarder?
I Dansk Folkeparti bringer vi fokus tilbage på en kommunal forvaltning, der sætter borgerne først udfra danske værdier.
Vores pejlemærker der sikrer, at Gladsaxe bliver den bedste kommune hele livet!
Nærdemokrati:
Borgerne skal bestemme i Gladsaxe, for på den måde slipper vi for
underlige skandaleprojekter og mærkelige projekter, som borgerne i virkeligheden ikke har
lyst til at
betale for.
Danske værdier:
Gladsaxe Kommune skal ikke overlade sin værdipolitik til
organisationer som fx FN, EU eller ideologiske bevægelser som Pride, LGBT+, “woke”
eller islam. Det skal være borgerne i Gladsaxe der bestemmer værdigrundlaget i Gladsaxe
ud fra en vedvarende styrkelse af dansk kultur.
Målbar kernevelfærd:
Gladsaxe skal ligge i top 10 på centrale velfærdsydelser:
vuggestuer, børnehaver, skoler og ældrepleje (plejehjem og hjemmehjælp). Gladsaxe skal være
den bedste kommune hele livet!
Prioriteret budgettering:
Gladsaxe Kommune skal arbejde med prioriteret budgettering, hvor ressourcer tildeles i en
nøje fastlagt rækkefølge, afhængig af opgavernes vigtighed og forudbestemte mål.
Det betyder, at kommunen ikke kan bruge millioner på projektmageri, før de alle de målbare
kernevelfærdsydelser er leveret tilfredsstillende.
Erhvervspolitik:
Gladsaxe skal være en attraktiv erhvervskommune, der også
tilgodeser de små handlede, der giver liv i bybillede og sikrer relationer mellem borgere
og lokale erhvervsdrivende.
